Scandlines søger medarbejdere til Supermarked / Parfumerier

Stillingsinformationer

Generelle oplysninger

Reference

2024-1338  

Afdeling

Standard

Beskrivelse af stillingen

Stillingstype

CATERING & RETAIL - Catering Offshore

Stillingsbetegnelse / overskrift

Scandlines søger medarbejdere til Supermarked / Parfumerier

Introduktion

Scandlines søger medarbejdere til vores supermarkeder og parfumerier, ombord på vores færger, der sejler fra Rødby og Gedser:

 

Er du måske:

  • Ledig faglært salgsassistent og har mod på noget nyt?

 

Eller er du:

  • Studerende har mulighed for at arbejde i din sommerferie?
  • Eller du har måske sabbat år og kan starte med det samme?
  • Har du lyst til at komme ud og sejle?
  • Er du fyldt 18 år?

Jobbeskrivelse

Er du indstillet på at:

  • Arbejde på skiftene tidspunkter, dag, aften og nat?
  • Arbejde i weekender og i helligdage?
  • Sige ja til vagter, til tider med kort varsel, ved sygdom blandt dine kolleger?
  • Arbejde op til fuldtid i Scandlines højsæson fra medio juni til medio august?
  • Transporterer dig til og fra job på forskellige tidspunkter på døgnet, også når der ikke er mulighed for at benytte offentlig transport?

Ansvarsområder

Som ansat ombord i Scandlines har du medansvar for at Scandlines kunder har en god rejseoplevelse.

Dine opgaver består primært i at:

  • Medvirke til at Supermarkedet er indbydende og klar, hver gang vi får et ny hold gæster ombord
  • Sætte varer på plads
  • Trimning og egenkontrol af varer på hylder
  • Kassearbejde inkl. håndtering af flere typer valuta og manuel kasse opgørelse

 

I Parfumeriet består dine opgaver også i:

  • Personligt salg til kunderne i Parfumeriet

Scandlines Parfumerier har et omfattende sortiment og derfor vil ansøgere med erfaring og / eller flair for dette blive foretrukket til Parfumerierne

 

Faglige kompetencer

Scandlines' kunder har mange forskellige nationaliteter, så det er en fordel at du kan noget sprog - helst engelsk også gerne lidt tysk.

Dansk skal du kunne flydende, da dette er vores arbejds- og sikkerhedssprog.

Endvidere skal du medvirke til, at kunderne får en professionel ekspedition i kassen. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med kassearbejde og fremmed valuta, men absolut ikke et krav

 

Personlige kompetencer

Vi søger medarbejdere der naturligt er imødekommende, smilende og servicemindede.

 

Det er nødvendigt at du har et godt fysisk og psykisk helbred, da der krav om at du kan opnå en Sundhedsattest ved et sundhedstjek hos en autoriseret Søfartslæge.

 

Scandlines hjælper dig med oplysninger om hvilke læger du kan kontakte. 

 

Hvis du ønsker en ansættelse af længere varighed, skal du gennemføre den lovpligtige sikkerhedsuddannelse.

Her er der bl.a.  krav om, at du kan træde ud fra en 3 m. høj platfom og lade dig falde ned i vandet.

Du er under alle øvelser i vand iført overlevelsesdragt og redningvest, så der er ikke krav om at du skal være en god svømmer.

 

Ansøgningsfrist

30-06-2024

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår reguleres via overenskomst med 3F eller HK.

Vi ansætter løbende, så vi hører gerne fra dig hurtigst muligt, og vi forbeholder os retten at ansætte de rette kandidater inden udløb af ansøgningsfristen.

 

  

 

Du er velkommen til at besøge os på Facebook og Instagram eller på vores hjemmeside www.scandlines.dk, hvor du kan blive inspireret og få indsigt om en spændende virksomhed i udvikling.

 

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

 

Stillingens lokation

Stillingens beliggenhed

Danmark

Kandidatkriterier

Uddannelse

Ingen krav

Sprog

Dansk (2- Øvet)