Er du klar til en fleksibel og spændende arbejdsdag?
- Kan du arbejde på skiftende tidspunkter – morgen, aften og nat?
- Er du frisk på weekendarbejde og helligdagsvagter?
- Har du mulighed for at træde til med kort varsel ved sygdom blandt dine kolleger?
- Kan du arbejde op til fuldtid i Scandlines' travle sommersæson fra midt juni til midt august?
- Har du egen transport eller mulighed for at komme frem til jobbet, også uden offentlig transport?
Hvis du kan svare ja, så vil vi gerne høre fra dig!
Bliv en del af Scandlines og skab en fantastisk rejseoplevelse!
Som medarbejder ombord hos Scandlines spiller du en vigtig rolle i at sikre, at vores gæster får en fremragende oplevelse på deres rejse.
Dine primære opgaver omfatter:
Butikken
- Sikre, at butikken altid er indbydende og klar til nye gæster
- Vareopfyldning og organisering
- Trimning og kvalitetskontrol af varer på hylderne
- Betjening af kassen, herunder håndtering af flere valutaer og manuel kasseopgørelse
Parfumeriet
- Personligt salg og vejledning af kunder
- Arbejde med et bredt og eksklusivt produktsortiment
Spisesteder
- Holde borde ryddelige og indbydende, så de er klar til næste hold gæster
- Udlevere mad efter bestilling
- Stå for afrydning og opvask
Du er i gode hænder hos dine kolleger, som sørger for, at du får en grundig oplæring og introduktion til opgaverne.
Vi er på udkig efter medarbejdere, der:
- Er imødekommende og serviceminded
- Trives i en udadvendt rolle med masser af kundekontakt
- Bidrager til en god kundeoplevelse
- Tager medansvar for et positivt arbejdsmiljø - også når der er travlt
Det er et krav, at du kan tale dansk, da det er vores arbejds- og sikkerhedssprog. Det er en fordel, hvis du også taler engelsk og tysk.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på dk.hr@scandlines.com.
Du kan også besøge vores Facebook og Instagram eller finde information på www.Scandlines.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når de rette kandidater er fundet.
Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.
Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.
Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.
Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.