Sie befinden sich hier : Startseite › Liste der Stellenangebote › Details des Angebots
Standard
OPERATIONS - Terminals - Check in
Bookingassistenter til Check-In i Rødby
Hos Scandlines søger vi engagerede og servicemindede kolleger til vores check-in i Rødby. Vi leder efter 2 fuldtidsmedarbejdere og 4 afløsere, der helt naturligt føler et ansvar for, at vores kunder bliver budt smilende velkommen til Scandlines.
Du bliver en del af et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde, kommunikation og kundeservice er i fokus. Hos Scandlines er ingen dage ens, og vi lægger vægt på trivsel, faglig udvikling og en stærk holdånd.
Som bookingassistent i Check-In i Rødby kommer du tæt på vores kunder og bliver deres første kontaktpunkt. Du spiller en central rolle i at skabe en positiv oplevelse gennem professionel kundeservice, billetsalg og tydelig vejledning.
Hos os er det afgørende, at kunderne møder et engageret team, der sætter en ære i at være høflige, imødekommende og servicemindede.
Arbejdstider
Scandlines opererer 24/7, så du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder nætter, weekender og helligdage. Det er derfor en forudsætning, at du kan transportere dig til og fra arbejde og ikke er afhængig af offentlig transport.
En arbejdsdag kunne bestå af følgende opgaver:
Vi forventer at:
Som person er du udadvendt og udpræget teamplayer. Vi forventer, at du kan bevare overblikket i pressede situationer og samtidig væreserviceminded med en høflig og positiv fremtræden overfor såvel kunder som kollegaer. Du er en god kollega der altid støtter op og bidrager til at holdet når i mål.
Vi tilbyder
31-08-2026
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Skifteholdsleder Christian Hendriksen på mail christian.hendriksen@scandlines.com
Du kan også besøge vores Facebook og Instagram eller finde mere information på www.scandlines.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtale. Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.
Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.
Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.
Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.
Danmark, Rødby