Sie befinden sich hier : Startseite › Liste der Stellenangebote › Details des Angebots
Standard
OPERATIONS - Fleet
Maler til M/F Copenhagen
Vil du arbejde som maler på en af Scandlines' færger og være med til at sikre høj kvalitet i vedligeholdelsen af skibet? Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst maler, der arbejder selvstændigt og bidrager til oplæring og inspiration i teamet.
Som maler på Copenhagen vil du stå for korrekt overfladebehandling og maling af skibet, følge malerspecifikationer nøje og sikre, at arbejdet udføres sikkert og professionelt. Du vil samarbejde tæt med vores maleransvarlige officer og deltage i planlægning af årets malerprojekter.
Arbejdet foregår ombord på vores danske skibe, og stillingen er en fuldtidsstilling med et gennemsnit på 37 timer pr. uge.
Hos Scandlines har vi et stort fokus på sikkerhed, og vi forventer, at du som maler altid anvender det sikkerhedsudstyr, der stilles til rådighed.
Du vil få grundig instruktion i sikkerhedsprocedurer og deltage i sikkerhedskursus i Epoxy og Isocyanater, hvis du ikke allerede har det.
Din faglige baggrund kan se ud på mange måder og kræver ikke en bestemt uddannelse. Du kan være helt ny på arbejdsmarkedet eller have mange års erhvervserfaring bag dig. Vi ser forskellighed som en kæmpe styrke og lægger i højere grad vægt på arbejdsomhed og de personlige kompetencer.
Det er krav til stillingen, at du består et 4 dages sikkerhedskursus i Esbjerg.
Vi tilbyder
31-03-2026
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at få en rundvisning på skibet. Her vil du både kunne se skibet, møde besætningen samt vores maleransvarlige. Du er også velkommen til at kontakte Senior skibschef Tom Hansen på Tom.Lennart.Hansen@scandlines.com
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Læs mere om Scandlines på www.scandlines.dk, og følg os på Facebook og Instagram.
Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.
Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.
Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.
Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.
Danmark, Østersøoverfarterne